Historie
En fornemmelse for tidens strømninger og krav har været et konstant tema i historien om Waskönig + Walter - før som nu.
I 1873 påbegyndte Johann Peter Waskönig produktion af hattetråd med kun 2 ansatte. Han efterlevede vedholdende sin vision om en succesfuld produktion til et nichemarked.
I 1920 forgrenede virksomheden sig ud i et nyt, teknisk område med produktion af dynamotråd.
Eugen Waskönig og hans partner Friedrich Walter opnåede hurtigt erfaring indenfor elektrisk industri. Firmaet overlevede 2. Verdenskrig med 100 ansatte på en 23.000m2 arbejdsplads i Wuppertal-Langerfeld.
Transport af energi spillede en betydelig rolle i genopbygningen af (Vest-)Tyskland. Peter Waskönig førte det voksende firma ind i en ny æra, og koncernen udviklede sig hurtigt:
- i 1958 blev firma ”Adler-Kabel” i Berlin opkøbt,
- i 1960 endvidere maskinfabrikken ”Elektro-Schmitz”,
- i 1964 opførtes produktionsfaciliteterne i Ramsloh,
- i 1969 blev yderligere produktionsanlæg etableret, og hovedkvarteret i Wuppertal
blev flyttet til Saterland,
- i 1973 fejrede en arbejdsstyrke på over 300 medarbejdere 100-års jubilæet som én
af regionens største arbejdsgivere.
Den danske gren af Waskönig + Walter blev etableret i 1966 i Frederikssund med udbygning af salgs- og lagerafdeling i 1990 i Kolding.
I dag beskæftiger Waskönig + Walter mere end 500 på verdensplan, og med Michael og Jörg Waskönig har 5.generation overtaget stafetten. Grundlæggerens tipoldesønner viderefører således familiefirmaet med samme fokus på kvalitet og fornemmelse for tidens krav – før som nu.